Blue backgroundBlue Background

“Young people can’t be trusted”

WHY WE NEED TO STOP UNDERESTIMATING THEM

Efterhånden som vores planet bliver varmere, og kløften mellem rig og fattig bliver større, bliver dem som har mulighed for at stemme til et valg, ældre og ældre. Samtidig er hver sjette menneske på jorden mellem 15 og 24 år. Når de unge bliver spurgt in til deres fremtid, siger 75 % af dem, at fremtiden er "skræmmende".

Unge bliver ofte udelukket, når det kommer til offentlige beslutninger, men vi mener, at de skal spille en central rolle i beslutninger, der berører os alle. På sigt er det verdens unge, der skal leve med konsekvenserne af de beslutninger, der træffes i dag. Læs videre for at finde ud af, hvorfor vi skal begynde at tro på dem, og hvorfor vi absolut ikke bør undervurdere dem.

 
Female faces with text saying Be Seen Be heard

Unge føler sig ikke repræsenteret, fordi de ikke er repræsenteret. Igen og igen er det politikere i grå jakkesæt, som tænker i de samme gamle baner og graver de samme gamle læsninger frem. Derfor møder de unge ikke op til stemmeurnerne. Der skabes en foragt mellem generationerne. Vi går rundt i cirkler i årtier, og vores politiske kultur føles, som om den sidder fast. Samtidig vokser bunken med akutte problemer i verden og bliver kun større og større.

Vi tror på, at der findes en bedre måde. Aldrig før har der været et mere afgørende tidspunkt for generationer at forene sin styrker of kræfter. Når det sker, bliver det episk, og vi er helt sikre på, at det bliver sjovt. Vi vil uden tvivl få tingene gjort. Men hvis det skal virke, skal de unge have en stemme og de skal høres. Det er op til os at give dem det.

MEN DER FINDES ET PROBLEM

Mange mennesker, også en del unge, tror, at vi tager fejl. De hævder, at de unge ikke er modne nok til at blive inkluderet. At "deres hjerner ikke er tilstrækkeligt udviklede." "Man kan ikke stole på unge mennesker." "De dukker ikke op." "De er ikke seriøse nok," siger de. Vi har hørt argumenterne før. Tro det eller ej, men folk havde de samme grunde til at nægte kvinder stemmeret for over 100 år siden.

I spidsen for hver eneste vigtige bevægelse for sociale rettigheder har der altid været et kor af nej-sigere og "hvad nu hvis"-folk i kølvandet, som holder sig til status quo. Det er så nemt at være kynisk over for ting, der stadig ikke er prøvet, men vi ved allerede, at intet antal løftede øjenbryn eller himmelvendte øjne vil løse verdens problemer. Vi skal tænke ud af boksen.

 
protestor

Vi har kæmpet for social retfærdighed i n��sten 40 år, og vi har gjort vores hjemmearbejde. En undersøgelse af unges politiske engagement som vi har foretaget sammen med sammen med FN har resulteret i en rapport med anbefalinger til "meningsfuldt, mangefacetteret og effektivt ungdomsengagement, både inden for og uden for FN”, hvilket også omfatter bedre politisk repræsentation og transformation af uddannelse, træning og livslang læring.

Eksperter er enige om, at unge er løsningen. Argumenterne og fordommene for at udelukke unge fra demokratiet bliver svagere og svagere. Vi tror ikke på dem. Så vi tænkte, at vi ville tage os den frihed at mane nogle af disse fordomme og argumenter til jorden.

De siger: "Unge er ikke ansvarlige nok"

Vi siger: Ansvarlig for hvad? Unge mennesker over hele verden har alle mulige seriøse forpligtelser. Hver dag bidrager millioner af dem til systemet, de bliver behandlet af samfundet, som voksne og deres kære stoler på dem. De arbejder ofte hårdt og betaler skat. Nogle unge bliver omsorgspersoner for udsatte og yngre eller ældre familiemedlemmer. Nogle bidrager til husstandens indkomst og er endda i militæret. Ikke ligefrem mennesker, der er uansvarlige, upålidelige og frie som fuglen.

Ulempen er, at hvis de unge ikke handler efter samfundets spilleregler, skal de betale prisen. I nogle lande anses det for acceptabelt at straffe børn for forbrydelser mange år, før de ved lov får lov til at stemme. I Storbritannien, Australien, Schweiz, Singapore, New Zealand, Irland og Hong Kong er den kriminelle lavalder ti år. I USA, hvor det afgøres i hver stat, er den maksimale alder tolv år, og den yngste er seks år.

De siger: "Unge er ikke tilstrækkeligt informeret"

Vi siger: Demokrati skal ikke betragtes som noget vi har men med betingelser. Vi nægter ikke folk retten til at stemme på grund af deres hudfarve. Vi fjerner ikke stemmeretten fra folk, der ikke er kloge eller rige nok. Hvis man lever i et samfund, har man en stemme, det er det, man kalder almen stemmeret. Det er det som gælder, altså lige bortset fra hvis man er ung. At nægte 16- og 17-årige stemmeret gør dem til den største identitetsgruppe i verden som udelukkes fra demokratiet.

Selvom vi alle var enige om, at det er ok at diskriminere vælgere på baggrund af deres uddannelse, ville unge ikke være den mest oplagte gruppe. Mange af dem er midt i deres uddannelse, omgivet af kilder, der hjælper dem med at afveje fakta. De bliver også løbende testet for viden om, hvordan samfundet fungerer – og de har også vist sig at være i stand til at træffe gennemtænkte beslutninger. En undersøgelse med 16- og 17-årige vælgere viste, at kvaliteten af ​​deres valg er den samme som voksnes.

At diskriminere på grundlag af alder eller viden ville betyde, at det også ville være acceptabelt at fratage nogen deres stemmeret. Ville vi føle os trygge ved at fratage en ældre stemmeret, når denne har nået en vilkårlig aldersgrænse?

Der dukker yngre vælgere op i flere land, som f.eks. i Skottland, Norge og Australien. At stemmer er en social handling og en vane. Hjemmeboende unge møder mere op i stemmeboksen end unge, der er flyttet hjemmefra. Man har også opdaget, at 16-åringe som har stemmeret kan skabe en effekt som påvirker opad, altså at ældre familiemedlemmer bliver mere tilbøjelige til at stemme.

De siger: "Unge påvirkes for let"

Vi siger: Et klassisk forsvar for at fastholde valgretsalderen er at antage, hvor let påvirkelige unge er. Folk hævder ofte, at unge kun stemmer som deres forældre. Under bevægelsen for kvinders valgret hævdede kritikere, at det var meningsløst at give kvinder stemmeret, fordi de kun ville stemme, som deres mænd sagde. Det blev hurtigt opdaget, at dette ikke var tilfældet. Kvinder beviste, at de var lige så i stand til at træffe deres egne valg som mænd og stemte ofte anderledes end deres mænd.

Det er svært at bestemme kategorisk (vi har ingen data endnu), men det er værd at spørge, hvordan voksne beslutter sig for at stemme? Er de virkelig mere fordømmende? Forskere i statskundskab har opdaget, at voksne kan være forudindtaget. Gruppepres, identitet og loyalitet frem for politik spiller alle en væsentlig rolle for voksnes stemmeadfærd. Er unge mennesker virkelig mere tilbøjelige end voksne til at blive påvirket af deres naboer, de aviser, de læser, eller deres venner? 

Selvfølgelig har yngre mennesker en anden kulturel indflydelse end voksne. De kan godt lide andre berømtheder og musik, men det betyder ikke, at de er mere overfladiske som vælgere. Når det så er sagt, kan selv voksne være ret overfladiske. Forskning har vist, at voksne vælgere kan blive overbevist af en kandidats flotte udseende eller tonefald, og endda hvor meget de ligner dem.

De siger: "Unge er ikke interesserede i politik"

Vi siger: Folk siger, at unge ikke interesserer sig for politik, men det er lidt af et "hønen og ægget"-problem. De har en pointe. Unges deltagelse i formel politik er langt fra perfekt. Medlemstallet i politiske partier er faldende, og der er lavere valgdeltagelse blandt yngre vælgergrupper. Men når gennemsnitsalderen for folketingsmedlemmer globalt er 53 år, kan vi så beskylde dem for ikke at føle sig involveret i samtalen?

Det havde været meget nemmere for kynikere at beskylde unge mennesker for apati, hvis de ikke optrådte i andre sammenhænge, ​​står sammen, råber op og demonstrerer om problemer, som de bekymrer sig om. Unge mennesker har vist, at de kan være passionerede, engagerede fortalere. De har samarbejdet over hele verden for at stå op for planeten, deres samfund og samfundets mest udsatte. De arbejder måske på forskellige måder, mødes online og uden for de formelle kanaler, men de har masser af kreative løsninger på samfundets problemer. Men alligevel lytter politikerne ikke.

For at politiske systemer kan fungere for alle, skal beslutningstagere tage højde for forskellene i de samfund, de repræsenterer. Når systemer er inkluderende, deltager folk. Det betyder, at vi først og fremmest skal fjerne nogle af de forhindringer, som begrænser unge, såsom minimumsalderen for at stille op eller minimum kampagnefonde, som kræves for at stille op til offentlige embeder.

Vi ved, at unge, der stiller op for deres fællesskaber, bliver mere aktive og engagerede borgere. De ser med egne øjne, hvad samfundet har brug for og begynder at tænke over, hvordan problemerne kan løses. Hvis det er forandring, vi ønsker, så har vi brug for spillere på et hold med al tænkelig viden. Vi har brug for lokale ledere, kreative erhvervshjerner og kloge politikere under uddannelse. Som man siger: "Du kan ikke blive det, du ikke kan se" - så vi skal give de unge uddannelsesmuligheder, der gør dem til morgendagens ledere.

Deltagelse i samfundets beslutningstagning er noget af det mest værdifulde, vi kan gøre for at ændre samfundsstrukturen. Så du vil sidde her med et kynisk skuldertræk i yderligere ti år? Vil du virkelig fortælle de unge, at de ikke fortjener en stemme? ELLER vil du være en del af forandringen og følge med os for at bakke dem op, hele vejen?

green background

Læs mere om hvorfor vi kæmper for at læfte unge stemmer i den offentlige debat.