EMBALLAGE I
THE BODY SHOP

OPDAG VORES UNIKKE PROJEKTER
MED GENANVENDT PLASTIK OG EMBALLAGE

Vi ændrer den måde, vi tænker på plastik og emballage, så vi kan arbejde hen imod at blive et så bæredygtigt brand som muligt. Læs om de projekter vi arbejder på for at gennemføre dette.

HVAD ER THE BODY SHOPS HOLDNING TIL EMBALLAGE?

Plastikkrisen påvirker ikke kun planeten. Den påvirker også mennesker Hos The Body Shop har vi forpligtet os til at tackle plastikkrisen på en anderledes måde. Vi vil mere end bekæmpe plastikforurening – vi vil også kæmpe for mennesker.

Vores primære fokus er at være drivkraft for sociale forandringer og at give mennesker hjælp til selvhjælp med vores Community Trade genanvendte plastik med en langsigtet vision om, at vores produkter ikke må skade mennesker eller miljøet og kan blive genanvendt eller brugt til nye formål.

Vores sekundære fokus er på den positive miljømæssig virkning for vores planet. At lade være med at bruge plastik er ikke løsningen. Hvis det bruges ansvarligt, kan det være bæredygtigt, så vi skal elske den plastik, som vi faktisk bruger. Dette gør vores holdning til plastikkrisen unik.



HVORDAN REDUCERER VI VORES PÅVIRKNING AF PLANETEN?

Vores ansvar er langsigtet. Derfor vil vi tackle plastikkrisen med ændringer, som holder. Vi ved, at der er lang vej endnu. Bare rolig. Dette er kun begyndelsen. Med din hjælp, hvem ved, hvad vi kan opnå sammen næste gang?

HVILKE GENANVENDELSESPROJEKTER ARBEJDER VI MED?

COMMUNITY TRADE GENANVENDT PLASTIK

Vi vil gerne give mennesker hjælp til selvhjælp og beskytte vores planet, så vi begyndte at bruge Community Trade genanvendt plastik fra Bengaluru, Indien, i vores 250 ml Shampoo og Conditioner flasker.*

Community Trade genanvendt plastik hjælper ikke kun med at tackle den globale plastikkrise. I de første år vil vores engagement også hjælpe med at støtte 2.500 'affaldsindsamlere' i Bengaluru via en fair pris, stabil indtægt, adgang til bedre arbejdsforhold og sociale tjenesteydelser og den respekt og anerkendelse, som de fortjener.

Over 3 milliarder mennesker i verden lever uden organiseret affaldshåndtering. Det har givet anledning til en uformel affaldsindsamlingsøkonomi. Indien har alene 1,5 millioner affaldsindsamlere. I Bengaluru, samarbejder vi med en organisation, som stolt kalder sig ‘Green Force’. De arbejder med affaldsindsamlere, som utrætteligt arbejder med at holde gaderne rene i deres by. Størstedelen af Indiens affaldsindsamlere er dog 'dalitter, tidligere kendt som 'urørlige'. Det betyder, at de er udsat for diskrimination, dårlige bolig- og arbejdsforhold og et svingende betalingssystem for den plastik, de indsamler. Vi vil gerne støtte og hylde disse hverdagens helte.

*100% genanvendt plastik med 15% Community Trade genanvendt plastik, undtagen vores hætter på flasker. Dette er kun begyndelsen. Med din hjælp, hvem ved, hvad vi kan opnå sammen næste gang?

HER ER VORES TIDSLINJE FOR AT BLIVE ET MERE BÆREDYGTIGT MÆRKE:

2022

Vores målsætning er mindst 75% PCR (post-consumer recycled) plastik på tværs af alle produktlinjer i 2022. Dette er et stort spring fra vores nuværende 10% PCR-plastik på tværs af alle vores serier. Men hvorfor ikke sigte mod 100% PCR? Hvis vi gjorde det, ville det ende med at reducere den genanvendte plastiks levetid, men ved at tilsætte en lille smule ny plastik kan vi sikre, at alt hvad vi producerer kan fortsætte med at blive genanvendt.*

2025

Alt vores plastik vil være fri for fossile brændsler, og i stedet vil vi indsamle 100% den samme mængde i vægt af alt vores emballageaffald til genanvendelse i vores forsyningskæder.

2030

Vi vil kun bruge tre typer plastik i stedet for 20, hvilket gør nemmere for vores forbrugere at aflevere vores produkter til genanvendelse. Med vores ‘Return. Recycle. Repeat.’ og andre programmer vil vi indsamle 25% mere emballage, end vi sælger. Det er ikke alene fantastisk godt for emballagens miljøfodaftryk – det øger også forsyningen af genanvendte materialer, som andre brancher kan bruge.

*Den anvendte nye plastik vil være grøn, plantebaseret eller lignende, ikke af fossile brændsler!



ANVENDELSE AF MERE PCR-PLASTIK I VORES FLASKER

Post Consumer Recycled (PCR)-plastik er allerede eksisterende materiale, og der er ikke brug for nyt materiale til at producere det. Derfor skifter The Body Shop til mindst 75% PCR i alle vores 60 ml, 250 ml og 750 ml flasker. Dette svarer til omkring 580 tons sparet ny plastik hvert eneste år.

Disse er vores flasker produceret med 75% PCR fra juni 2019:

• 49 Bath & Body og Fragrance Shower Gels.
• 27 Bath & Body og Fragrance Body Lotions.
• 20 Face Washes, Face Mists, Tonere, Make-Up fjernere og Make-Up Sprays.
• 17 shampooer og hårbalsammer.
• 6 Gel håndrensere.




KAN DU GENBRUGE ELLER GENANVENDE VORES EMBALLAGE?

Vi prøver altid at bruge genanvendte materialer, hvor det er muligt, og vores leveringsemballage er 100% genanvendelig. For at finde ud af om du kan genanvende dine tomme emballager, se om der er et genanvendelseslogo på produktemballagen.

Hvorfor ikke prøve at upcycle din emballage? Se vores YouTube tutorials for at få inspiration og vores seneste trin-for-trin upcycling videoer.